• Artister
    • Glemmer Du
    • Spicy Duo
    • Spicy Gang
    • Grammofon
    • Groove Elation
  • Kontakt

Grammofon

Jazzduo

Grammofon udgiver nyt album, “Fabelagtige forviklinger”.

Jazzduoen Grammofon, bestående af saxofonist Niels Oldin og guitarist Jakob Frandsen, er aktuelle med deres nye single “Backwards”, der udkom den 19. september 2025 og nu er tilgængelig på alle større streamingplatforme. Singlen er første smagsprøve på det kommende
album Fabelagtige forviklinger, som byder på tidløse jazzkompositioner i
krydsfeltet mellem tradition og modernitet.
Duoen mødte hinanden på konservatoriet i Haag tilbage i 1996, siden
flyttede begge tilbage til Danmark, underviste på samme Højskole på den
lille danske ø, Ærø, delte lejlighed i København og flyttede næsten
samtidigt ud af byen med deres familier. Igennem deres mere end 20 års
tætte musikalske samarbejde, har de udviklet en bemærkelsesværdig
kommunikation og et intuitivt sammenspil.
Det er varme melodier, legende
improvisationer og et udadvendt og inviterende tonesprog.
“Backwards” er et ærligt og stemningsfuldt stykke musik, hvor vi begge
har lagt vores sjæl og energi, udtaler Niels Oldin og Jakob Frandsen.
Melodisk energi og poetisk lethed
Musikken i Fabelagtige forviklinger er inspireret af bossa nova og tango,
og her smelter komplekse melodier sammen med et legende og
imødekommende tonalt rum. Det er sange uden ord, hvor guitar og
saxofon skaber et sanseligt, melodisk univers med plads til
eftertænksomhed, nærvær og musikalitet.
Albummet er et fælles projekt, hvor improvisation og komposition går
hånd i hånd. Soloer træder sjældent i forgrunden, men indgår som
naturlige dele i et fælles fortællende udtryk.
På albummet medvirker:

• Niels Oldin – saxofon

• Jakob Frandsen – guitar og komposition

• Torben Westergaard – bas

• Victor Dybbroe – percussion

Om Grammofon
Grammofon er et dansk jazzprojekt ledet af saxofonist Niels Oldin og
guitarist Jakob Frandsen. Duoen skaber melodisk, stemningsfuld jazz
med rødder i både klassisk og moderne udtryk.
Niels Oldin er uddannet fra Koninklijk Conservatorium i Haag og har
spillet med prominente danske jazzensembler som Monday Night Big
Band og Ole Kock Hansen’s A Very Big Band.
Jakob Frandsen, født i 1968, har en Master of Music fra Haag og har
modtaget bl.a. Mother of Jazz Award ved Jazz Concours Breda. Han har
optrådt på store festivaler som North Sea Jazz Festival og har
komponeret musik til både jazzensembler og teaterproduktioner.
 

 

Grammofon

CONTACT & BOOKING

Niels Oldin

niels@oldin.dk

Previous Artist
Glemmer Du
Next Artist
Groove Elation